Vælg kategori: Søg produkt:
 
Indkøbskurven er tom!  
 

Dansk Deutsch

Produkter:
PIGSKO
Strækvikler
Ring slynger
Vikler og Sjal
Bæresele - MeiTai
Manduca bæresele
Babykøje - Svøb
Sampak med rabat
Slyngeringe - Sy-selv
Uld og strik
Overtøj
Hjemmefødsel - Fødekar
Rubens Barn
Stofbleer
Gravid - Amning
DVD
Udsalg
GRATIS
Returservice
Babyslynge FAQ
Slynge barn

Forhandlere
Slynge-mad


Indkøbskurv
Forside

Info:
Handels vilkår
Bestilling
Betaling
Levering
Galleri
Om Mama's LIFE
Kontakt
B 2 B
Alt om baby slynger.
Det mener kunderne
FAQ om køb på nettet.
Hvorfor bære i slynge?
Nyhedsbrev
Slynge - FAQ.
Slynger - Artikler
Slynger og Sikkerhed.
Slynger på andre sprog

Bærevejledninger
Presse
Test af MamaBASIC
LINKS
stofbleer
Blog

Alle priser
er incl. moms

Dankort EuroCard / MasterCard JCB Visa Visa Electron eDankort (DK) Danske Bank (DK)




Babyslynge FAQ > Babyslynge FAQ  |  Tip en ven
Hvad skal jeg vælge....

Har du aldrig prøvet en slynge og står du med en 0-3 mdr. gammel baby - så vil jeg anbefale en ringslynge. Den er let at gennemskue, enkel at lægge barnet i og let at justere når barnet er i slyngen. Ringslyngen er god at få erfaring med, når man skal i gang med at bære i slynge.

Har du et lidt ældre barn og ønsker du at fordele barnets vægt på begge skuldre - så er en vikle eller Mei Tai rigtig god. Viklen kræver at man lærer at binde den, men når det er lært - så er den også helt enkel at bruge. At binde viklen sammenlignes ofte med at snøre sine sko - let nok når man først har lært det og det tager ca. den samme tid. En Mei Tai er meget let at binde og enkel at bruge. Den er næsten umulig at binde forkert. Tilgengæld har en knap så mange bæremuligheder som viklen.

Mit barn er over 6 mdr. - er det for sent at starte...

- Så længe at du stadig bærer dit barn, vil du kunne have glæde af en baby slynge.
Baby slynger kan bruges til at bære børn op til 3-4 års alderen med.
At bære sit barn i en slynge er ikke nødvendigvis en særlig "livsstil", det er en måde at aflaste din krop på, når du har brug for at bære dit barn. Man kan sige at slyngen blot er et stykke "værktøj" der gør det lettere for dig at bære dit barn. Jo ældre barnet er, når slyngen introduceres, jo lettere vil du opleve starten vil blive. Det er ind imellem lettere at "forklare" og "mosle" et 8-10 mdrs. barn på plads i en slynge end en nyfødt, der ikke helt forstår hvad du ønsker. Tilgengæld siger de fleste, at de ville ønske at de havde kendt til slynger tidligere, da slyngen kunne have været en stor aflastning i babyperioden.

Hvilken slynge anbefales til tvillinger...

-Har du 2 børn der skal bæres i slynge er der flere muligheder.
Du kan vælge at have en ringslynge til hvert barn. På denne måde kan I bære børnene både enkeltvis og samtidig.
2 nyfødte kan også ligge ved siden af hinanden i en ringslynge.
Du kan også bære 2 børn i en vikle. Er det nyfødte eller meget små tvillinger anbefales en strækvikle, hvor begge børn kan få hver sin "lomme", men alligevel kan mærke hinanden. Strækviklen er især velegnet til de allermindste bl.a. fordi den kan bindes inden børnene lægges i. Herved opnår du en stor sikkerhed da du ikke skal koncentrere dig om at binde og passe på ikke at tabe børnene. Du kan også bære hud mod hud fordi strækviklen er blød og lækker samtidig dækker den som en t-shirt.
Fra 4 mdr. kan du med fordel bære børnene på hver hofte i hver sin ringslynge.
En slynge kan være til stor hjælp, hvis man har 2 babyer samtidig. Du har mulighed for at bære den ene, mens du har hænderne fri til f.eks. bleskift - dette gælder både ved tvillinger men også ved søskende der er tæt på hinanden.

Kolik og slynger...

-Der er meget der peger på at den nære kontakt mellem mor og barn, samt stimuleringen der foregår, når du bevæger dig med barnet i slyngen har en gavnlig virkning på barnets fordøjelse og kolik. Hvis der er problemer med luft i maven, er det også lettere at få bøvset, når der er bevægelse. Der er mange positive erfaringer med babyslynger der hjælper mod kolik. At bære i slynge har ingen bivirkninger - så denne mulighed for at lindre ved kolik, bør bestemt overvejes.
Hvis du i forvejen går op og ned ad stuegulvet 3 timer hver aften, med et ulykkeligt barn i dine arme, vil en babyslynge ihvertfald gøre denne del lettere for dig, din ryg og din skuldre.

Jeg bliver træt i ryggen....

- Det er vigtigt, at du bærer dit barn højt og stramt ind til din krop. Det kan være svært i starten, at mærke præcis, hvor man bærer optimalt. Der er ikke andet at gøre end at prøve, at stramme slyngen og se, om du opnår en større aflastning. Det er ikke meningen, at det skal gøre ondt. Når slyngen sidder rigtigt, vil du opleve, hvor meget slyngen egenligt støtter og aflaster. Små justeringer kan gøre store forskelle. Naturligvis vil du kunne mærke i din ryg, hvis du lægger ud med en lang travetur første gang, at du bærer dit barn i slynge. Efterhånden vil du bygge dine muskler op, således at du kan bære dit barn meget længe i slyngen, uden at din ryg trættes. Hvis du bruger et bæreSjal behøver du ikke binde knuden op, du tager blot slyngen over hovedet, når du tager den af og på. På den måde kan du "genbruge" knuden, det gør det let at tage slyngen af og på.


Slyngen er hård ved nakken....

- Hvis du føler, at slyngen generer din nakke eller skuldermuskler, har du måske ikke bredt slyngen helt ud over skulderleddet. Det er vigtigt for din komfort. Slyngen sidder ellers og skærer ned i din muskel på samme måde som en rygsæk og det er ikke meningen. Prøv at brede slyngen ud over skulderleddet og lidt ned ad overarmen, så sidder den perfekt. Sørg også for at den ikke er snoet på ryggen.


Baby "ruller" ligesom væk fra mig i slyngen...

- Når baby ligger rigtigt i slyngen, vil du have en fornemmelse af at baby ligger behageligt, stramt ind mod dig. Hvis baby nærmest "ruller" om på ryggen og væk fra dig skal du se på babys inderste/nederste arm. Den arm nærmest dig skal ligge og favne dig eller ligge over babys hoved - hvis armen ligger ind mod dig eller på babys mave vil baby "rulle" væk. Ligesom i en ammesituation - her ligge babys arm også enten bag dig eller over babys hoved. Baby skal nærmest ligge lidt på siden med front ind mod dit bryst.



Mit barn vil ikke....

- Hvis dit barn er ked af, at komme i slyngen de første gange I prøver, må du huske, at slyngen er ukendt og det at blive bundet stramt til dig, måske virker underligt og fremmed for barnet. Sørg for at barnet er udhvilet og glad, når I forsøger. Det kan hjælpe at gå lidt rundt, så barnet føler dine velkendte bevægelser og falder til ro igen. En idé kan være at prøve med bamsen, inden barnet skal prøve. Det giver dig lidt træning og når du er mere sikker på hånden, smitter din ro af på barnet. Du skal aldrig tvinge barnet, men blot vente til et senere tidspunkt, hvis I stadigvæk ikke kan "blive enige".
Det, at bære i slynge, skal være dejligt for jer begge, så det er vigtigt, at I begge får en god start. Omvendt skal du ikke give op, hvis barnet i første omgang ikke er begejstret. Al begyndelse kan være svær. En anden mulighed er, at prøve at amme barnet i slyngen. Amningen forbinder barnet med tryghed, så derfor virker slyngen mindre farlig og mere tryg. Hvis du starter med slyngen hængende løst omkring jer, kan du lige så stille stramme slyngen. Herved får du faktisk en meget fin bærestilling "forærende".
Når I først har fundet rytmen, bliver I meget glade for slyngen, begge to.


Mit barn "forsvinder" i slyngen....

- Helt små børn, der ligger i slyngen, kan godt "forsvinde" helt, hvis de lægges paralelt med slyngens kanter. Den rigtige placering er diagonalt, således at barnets hoved ligger ved den ene kant og benene ved den anden kant. Du kan også prøve at lægge barnet længere op mod ringene, hvor slyngen bliver smallere. Endelig kan du lægge en lille pude ned under barnet, så det kommer højere op.


Hvordan skal baby ligge, min baby virker "krøllet sammen" når jeg bærer i vuggestilling....

-Baby kan ligge med hovedet både ved eller modsat ringene. Det er en smagssag. Når du lægge baby med hovedet modsat ringene, ligger baby mere "lige" end når du har babys hoved ved ringene. Baby skal ligge diagonalt i slyngen, altså med hovedet ved den ene kant og benene ved den anden kant. Baby ligger ikke fladt på ryggen i en slynge. Baby ligger nærmest lidt på siden, ind mod dig og i en blød bue som en banan. Den underste arm skal ligge rundt om din talje eller evt. over babys hoved. Liggger armen på babys mave vil du have en følelse af at baby "ruller væk" fra dig. Det letteste er at kigge i et spejl - her virker baby knap så "krøllet sammen" som når du kigge ned i slyngen. Lyt til baby - ret lidt, indtil det virker rart. Føler du at babys hoved kommer for tæt på ringene, kan du evt. lægge ringene om bag din skulder. Tænk på hvordan baby lå i din mave - det er mere naturligt for et nyfødt barn at ligge i en krum bue med benen trukket op på maven, end at ligge fladt på ryggen. Vær opmærksom på babys vejrtrækning, den skal være let og uhindret. "Snorker" baby, skal du justere stillingen til vejrtrækningen igen er lydløs. Husk at skifte stilling engang imellem. Et "skævt kranie" kan også laves i en slynge, hvis man bærer i den samme stilling altid.


Baby vil ikke ligge ned i slyngen...

-Nogle babyer vil ikke ligge ned i slyngen. Det er i orden at de komme op at sidde, så længe at slyngen støtter ryg og hoved. Babys ryg skal ikke bære hovedets vægt, det skal slyngen. Sørg for at den oprejste stilling er tilpas skrå, så slyngen bærer vægten.
Det er meget normalt, at lidt større børn ikke vil ligge ned i en slynge. De er jo trygge i favnen og derfor også nysgerrige. Det er en af fordelene ved en slynge, at det videbegærlige barn kan sidde trygt hos mor eller far og følge med i alt omkring dem. Lad baby komme op at kigge ud. Slyngen støtter baby i rigtig mange stillinger. Vær opmærksom på at små børn kan overstimuleres, hvis de sidder og kigger fremad. Fremadvendte stillinger anbefales først når barnet er 6-7 mdr. Hjemme hvor indtrykkene ikke er så overvældende kan du naturligvis starte tidligere.


Hvad er forskellem på en dyr vikle og en til nogle få hundrede.

Der er meget stor forskel på stofkvaliteten. Hvis du vil finde ud af om vikler er noget for dig og måske have en at øve dig med, som senere kan blive en reserve vikle eller slyngegynge - så anbefaler jeg den billigste. Du oplever hvordan man bærer i vikle og får prøvet konceptet af. Bliver du vild med vikler - så skal du unde dig selv at prøve en kvalitets vikle i specialvævning. Der er stor forskel på komforten og holdbarheden. Nogle af de vævede vikler er desuden utrolig flotte.


Mama's LIFE  -  Cannerslundvej 28  -  Dk-9490 Pandrup
Tlf. +45 60 14 02 78  -  E-mail: al@mamaslife.dk  -  CVR-nummer: 27 89 38 64