Mama's LIFE
I min butik finder du de slynger, vikler og bæreseler, som er bedst og lettest at bruge helt fra starten.
Jeg har selv udvalgt dem og sørget for, at der er en grundig vejledning med.
Mit speciale er bæreredskaber til begyndere - så du ikke "farer vild i slyngejunglen".

Jeg lægger vægt på enkelhed, ergonomi og sikkerhed, fordi det er vigtigt at både dig og din baby har det godt. Det skal være let at komme i gang, med at bære dit barn på en naturlig måde.

Du finder også alt til din hjemmefødsel. Jeg har selv født hjemme i vand og deler gerne mine erfaringer  - så spør' bare løs.


Gode råd - personlig service - hurtig levering!

Anne-Louise, mor til fire.



Fejlkøb - Du får 30 dages returret på slynger, vikler og bæreseler og 60 dage på ubrugte fødekar og du kan naturligvis få dine penge tilbage.

Bærevejledning til ringslynge

Denne ringslynge vejledning viser dig hvordan du kan bære i ringslynger. Du skal være opmærksom på at nogle stillinger er bedre for barnet end andre.
Generelt er det bare bedst at bære sit barn i "frøstilling" - altså med benene trukket op under sig og når barnet bliver lidt større, bliver benene lidt mere spredte.
Ammestilling og vuggestilling er ikke de mest ergonomiske stillinger for hofterne og skal bruges lidt mere begrænset.

Den generelle ringslynge vejledning er at baby sidder bedt i mave mod mave stilling når de er helt små. ringslyngen giver god støtte til både hofter, ryg og hoved - også selv om baby ikke ligger ned. Tidligere brugte man meget ammestilling og vuggestilling, så du vil opleve at der stadig vejledes i disse stillinger.

Ammestilling og vuggestilling giver god støtte til hoved og ryg, men hofterne kan være svære at støtte godt - så begræns brugen, hvis du gerne vil bære din baby liggende. Brug ikke disse to stillinger, hvis dit barns hofter er umodne - altså at de er lidt løse. Her er det ekstra vigtig at lårbensknoglen holdes på palads i hofteskålen.

De fleste børn foretrækker faktisk også at være oprejst i slyngen, så længe der er støtte til hovedet og ryggen. Jo mindre barnet er, jo vigtigere er det at bære i oprejst stilling og for tidligt fødte må kun bæres oprejst.

Denne ringslynge vejledning er generel og kan bruges til alle typer ringslynger uanset mærke.

Ringslynge vejledning

Buddha stilling (4-6 mdr.)

Buddha stillingen er fremadvendt og egner sig til børn, med en rimelig hovedkontrol.

Ringeslynge vejledning

Slyngen er monteret med ringene hængende ved kravebenet.

Løft baby op med ryggen mod dit bryst. Kryds babys fødder, mens du åbner slyngen med den anden hånd. Baby placeres i slyngen,så han sidder i "skrædderstilling" med numsen lavest.

Stram slyngen så baby sidder fast ind mod dig.

Rigtig god fornøjelse med din ringslynge.

Bærevejledningen

Mave mod mave / Frøstilling (fra 0-6 mdr.)


Ringeslynge hvordan

Mave mod mave eller "frøstilling" er grundstillingen.
Du starter med slyngen godt ude over den ene skulder og ringene så højt som muligt.
Ringene kommer længere ned, når du strammer slyngen

Læg barnet op på den anden skulder og put din frie hånd ind mellem din mave og slyngen, så du kan trække babys fødder igennem slyngen. Bred slyngen ud under babys numse, helt op til knæhaserne og træk babys knæ op, så numsen er lavere end knæene (Baby sidder nærmest på hug).
Stram stoffet til omkring baby. Træk ikke i hele halen på en gang. Stoffet skal være bredt ud i ringene, så du kan stramme slyngens midte, over- eller underkanten uafhængigt af hinanden. Det helt lille barn skal støttes af slyngen helt op til nakken og med armene inde i slyngen. Du kan med fordel rulle en stofble/vaskeklud eller slyngens hale ind under slyngens overkant for at give en blød støtte til babys hoved. Det større barn kan have armene fri.
Barnet sidder nu i kyssehøjde og nær ved dit hjerte (ill.3).

Hvis du ønsker mere støtte til det større barn, kan du rykke barnet ud på hoften (ill.4)
Hofte stillingen er en rigtig god støtte til dig, der bærer dit barn på hoften.
Her oplever du virkelig forskellen på at bære et barn med eller uden slynge.
Jo tættere du kan få barnet til at sidde ind til din krop - des bedre for din ryg.
Vil barnet læne sig bagover, så sørg for at slyngen kommer godt op over barnets skuldre.

Tjekliste:
  • Ringene skal ligge højt, når du starter.
  • Slyngen skal bredes godt ud på dit skulderled og lidt ned ad overarmen
  • Stoffet skal være bredt godt ud i ringene, så det er let at justere
  • Baby skal sidde med numsen lavere end knæene og med stof helt ud til knæhaserne
  • Slyngen skal være stram, så baby sidder højt og tæt ind til dig


Ud af slyngen igen


Ringslynge instruktion

Læg baby op på din skulder med slyngen om sig. Slyngen smyges af med den anden hånd og baby er ude igen. Du kan evt. løsne slyngen ved at trække den øverste ring opad, inden du lægger baby op på skulderen.

Ryg stilling (6 mdr+)


Denne stilling er rigtig god i fx køkkenet, hvor du gerne vil holde "pilfingre" langt væk
Den kan også bruges til vandreture og ved havearbejde. Større børns vægt er let at være i længere tid, når de bæres på ryggen. Denne stilling er også god, hvis du er gravid igen, da der er fin plads til maven. Kan bruges når barnet har en god hovedkontrol.

Ringslynge hvornår

Start med at barnet sidder i hoftestilling. Skub derefter barnet om på din ryg. Det kan let gøres, når du laver nogle små "hop" med barnet. Barnet sidder bedst på skuldrene inde i slyngen. Stram overkanten godt af hensyn til barnets sikkerhed og din komfort.

Ammestilling (0-6 mdr.)




Er mest velegnet, når du vil amme dit barn diskret. Start med at tage slyngen på, så den hænger klar på skulderen. Baby bæres på den arm der er modsat ringene. Den anden arm puttes ind i slyngen, så du kan åbne slyngen og modtage baby. Nu lægger du baby ind i slyngen med benene først, samtidig med at slyngen bredes ud under baby.
Den anden arm kan nu tages ud af slyngen og støtte baby uden på slyngen.



Armen som baby lå på gøres fri, efterhånden som slyngen bredes ud under babys ryg.
Slyngen bredes ud til babys hoved ligger ved kanten, således at baby ikke "forsvinder" helt ned i slyngen. Vær opmærksom på at haven ikke trykkes ned mod brystet - vejrtrækningen skal være uhindret. Slyngen strammes ved at trække i halen. Læg mærke til at du kan justere ved at trække i kanterne af slyngen, således at du kan stramme eller løsne ved babys hoved. Trækker du midt på stoffet, strammer du slyngen omkring babys ryg. Baby skal ligge ca. ud for din navle for at I har den bedste komfort.

Brug kun denne stilling kortvarigt. Baby får den bedste støtte i mave-mod-mave / frøstilling

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere