Er babyslynger noget for mig?


Modedille

Der skrives og tales mere og mere om babyslynger. Man møder en mor med sin baby, bundet fast på kroppen i bedste ”afrikaner stil” på gaden. Begejstrede mødre beretter om deres erfaringer med dem. Men hvad går det egentligt ud på? –Hvad er en babyslynge? – Letter det virkelig hverdagen med småbørn? - Er babyslynger forbeholdt nogle få?, - Er det en modedille eller er babyslynger kommet for at blive. Vigtigst af alt; - Er babyslynger noget for mig?

Det er nogle af de spørgsmål, jeg vil prøve at besvare med denne artikel.



En fælles betegnelse

Babyslynger er ikke noget nyt fænomen, tværtimod. Babyslynger har været brugt i generationer og bruges stadig i mange andre kulturer. Vi er i gang med at ”genopdage” babyslyngen og alle de fordele, der er forbundet med at bære sine børn i favnen. En babyslynge er en fælles betegnelse for en hel række bære anordninger. Fælles for dem alle er, at man bruger dem til at binde sit barn fast til overkroppen med. Overordnet kan man dele dem op i 3 hovedkategorier, nemlig skråslyngen, viklen og seleslyngen.



Skråslynger

Kategorien skråslynger dækker de babyslynger, der hviler på bærerens ene skulder og tæller bæresjal, ringslynger og lommeslynger.Skråslyngerne kræver en vejledning, men er enkle at bruge, når man har øvet sig lidt. De egner sig virkelig godt til nyfødte og som ammeslynger. Når barnet bliver lidt større og gerne vil ned at gå selv, kommer skråslyngerne igen ind som en favorit, da de er lette at tage barnet op i og ud af igen. Skråslynger ses typisk i Sydamerika og Afrika.



Vikler

Kategorien vikler dækker de 4-6 mtr. lange tørklæder, der bindes på forskellige måder og hvor barnets vægt fordeles på begge skuldre. Viklernes fordel er de mange bære teknikker og den fantastiske vægtfordeling. Den egner sig fint til både nyfødte, større babyer og småbørn. Man kan amme og man kan gå en lang tur med et sovende barn i viklen .Viklerne er delt op i fastvævede og elastiske (kaldes stræk) Viklen kræver en del øvelse, men erfarne slyngebrugere hælder ofte til viklerne. Vikler ses typisk i sydamerika.



Seleslynger

Den sidste kategori er seleslyngerne, de er bedst beskrevet ved, et stykke stof med påsyede bindebånd. Stoffet kan have påsyet en nakkestøtte, så den også kan anvendes til nyfødte. Stoffet udgør ”lommen”, hvor barnet sidder og så binder man båndene omkring sig. Disse er meget velegnede til at bære småbørn på ryggen og maven. Seleslyngerne er enkle at finde ud af. Vægten er også fordelt på begge skuldre, men der er ikke så mange forskellige bærestillinger som ved de andre slyngetyper. Seleslynger ses typisk i Østen.



En temperamentssag

De forskellige slyngetyper er tit en temperamentssag, men meget generelt kan siges, at skråslyngerne er de enkleste og sammen med viklerne, de mest alsidige. De rummer mange forskellige bæreteknikker og kan bruges fra fødslen og frem til 2-3 års alderen.

Viklerne og seleslyngerne er gode til at fordele vægten på begge skuldre med og egner sig derfor godt til de tungere børn.

Seleslyngerne er de letteste at komme i gang med at bruge, men anbefales først fra 3-4 mdr. alderen.



Omsorg og tryghed

Babyslynger er noget de fleste familier, vil have stor gavn af at bruge. Man kan give sit barn omsorg og tryghed i favnen, medens man går rundt og laver andre ting. Man kan endda amme sit barn diskret, da slyngen giver støtte og skærmer mod omverdenen. At bære sit barn i slyngen har en beroligende virkning på barnet og støtter barnets udvikling. Den tætte kontakt er med til at styrke forholdet til moderen (og faderen). Når barnet bliver lidt større og nysgerrig, har det en tryg og velkendt plads i favnen, hvorfra det kan betragte omgivelserne og deltage i de daglige gøremål og herved få et godt indblik i den verden, som det selv er en del af. Barnet sidder i øjenhøjde og får alle de impulser og indtryk som vi voksne får. Det er en lidt mere spændende og lærerig oplevelse end kalechen i en barnevogn.



Uundværligt stykke babyudstyr

Mange vælger at bruge slyngen som et supplement til en barne- eller klapvogn. På en kort tur eller når barnet skal bæres op og ned ad trapperne eller ud af bilen og hen til vuggestuen. Når dagen i daginstitutionen er slut og mor lige skal hente mælk på vejen hjem, er slyngen et herligt sted at sidde og fylde tryghed på ”batterierne”.

Slyngerne er ikke kun for nogle få. De er et rigtigt godt stykke babyudstyr. Når man først har lært at anvende dem, er de fuldstændigt uundværlige.



Flere slynger

Mange slyngebrugere er startet med en enkelt slynge, men efterhånden som de har opdaget, hvor meget de bruger slyngen, er lysten til at prøve andre slyngetyper kommet. Derfor er det de færreste, der nøjes med en enkelt favoritslynge. Man har flere - afhængig af situationen. For nogle mødre bliver det en helt dille at samle på slynger og antallet kan komme op på en halv snes forskellige. Det fortæller også lidt om anvendeligheden. Der findes også mode slynger. Silke og flotte mønstre. Hvorfor ikke pynte slyngen, når man tager sin baby med i byen? – Man kan jo lige så godt forene det nyttige med det sjove og barnet ligger lige så godt i en smart slynge. Så slynger kan bestemt også være en modedille. Det at bære sine børn i favnen er ikke noget, der bare er kommet for at være trendy i en enkelt sæson. At bære sine børn er en naturlig og dejlig måde at være sammen på, og det er noget man har gjort i årtusinder. Slyngerne er en måde at gøre det lettere og mere ergonomisk korrekt på. Så det store spørgsmål: Er slynger noget for mig? – Kan vel bedst besvares med: ”Det skal i hvert fald prøves!”

Anne-Louise Bertelsen,al@mamaslife.dk

................................................................................................................................................

Slynger og videnskab


Slynger vinder frem

Slynger er langsomt ved at vinde indpas her i Danmark. Det er svært at finde noget videnskabeligt materiale om det at bære i slynge, selvom fordelene er indlysende allerede efter kort tids brug. Den viden man har, er mere baseret på erfaringer end på videnskabelige undersøgelser.



Sundhedsplejersker positive

Jeg har det sidste års tid, været i gang at undersøge, hvad der kan dokumentere disse fordele og har i den forbindelse talt med flere sundhedsplejersker.

Ingen har haft lyst til at stå offentligt frem, selvom hver via deres job, jævnligt møder tilfredse slyngebrugere. Det er så nyt at bære sit barn i slynge, at der ikke er noget videnskabeligt, der underbygger de iagttagelser, sundhedsplejerskerne har gjort. Alligevel er de meget positive overfor slyngebrug og vurderer, at det gavner familierne der bruger slynger.

Der er visse lighedstræk i de udtalelser, hver er kommet med under vores samtaler.



Rolige børn

Flere sundhedsplejersker påpeger, at de oplever at børnene er mere rolige, når de ligger i slyngen hos deres mor. ”Når børnene er rolige, bliver mor det også” er en af udtalelserne. De oplever også en god kontakt mellem mor og barn og at børnene virker trygge.

En af sundhedsplejerskerne gav en god forklaring på de roligere børn. Det er en kendt sag, at børn bliver rolige, når de kommer op til deres mor (eller far). I slyngen oplever barnet denne tætte kontakt og er hos mor. Barnet kan høre den velkendte lyd af mors hjerte og åndedræt, samt mærke mors velkendte bevægelser som barnet har kendt siden fostertilværelsen. Barnet ligger tæt ved brystet og kan dufte mors mælk.

En anden fordel er kropskontakten, der stimulerer mælkeproduktionen hos moderen via hormoner. Alle disse faktorer har man undersøgt grundigt i andre sammenhænge og der fundet ud af, at det var gavnligt for barnet. En sundhedsplejerske sagde, at den tætte kontakt mellem mor og barn kunne risikere at holde faderen udenfor, så hun mente, at det var vigtigt, at han også fik plads i barnets tilværelse og eventuelt også gik med barnet i slyngen.



Fysioterapeuten

En sundhedsplejerske har undersøgt, om barnets ryg har godt af at ligge ”krøllet sammen” i slyngen. Hun har kontaktet sin kommunes fysioterapeut, der konkluderer, at slynger har gode fordele og fremhæver endvidere slyngen frem for den traditionelle bæresele, da slyngen støtter barnets ryg bedre og barnet ikke bærer sin vægt på skridtet, så rygraden belastes unødigt. Den traditionelle bæresele vil fysioterapeuten kun anbefale, at man bruger 10-15 min. ad gangen til de helt nyfødte, hvor slyngen kan bruges i længere tids intervaller, da belastningen for barnets ryg er mindre end i bæreselen.



Moderen har også mange fordele af at bære sit barn i slynge. Den mest åbenlyse fordel er den frihed der opnås når barnet ligger trygt i hendes favn, medens hun har hænderne fri til andre gøremål. Moderen belaster ikke sin ryg unødigt, fordi barnet bæres tæt ind til kroppen og det er den mest ergonomisk korrekte måde at bære på. Det forudsætter naturligvis, at slyngen er korrekt monteret. En af sundhedsplejerskerne nævnte i den forbindelse vigtigheden af en god vejledning.



Oprindelige kulturer

I oprindelige kulturer er det at bære sit barn på kroppen ikke nogen videnskab, det er en praktisk foranstaltning, der gavner både mor og barn. Man har praktiseret denne form for barnepleje i årtusinder, uden at nogle har stillet spørgsmål. I dag har vi glemt den del af vores kultur og finder det mest naturligt, at vores yngste skal ligge for sig selv, så de ikke forstyrres. Vi kræver dokumentation og videnskabelige beviser, den sunde fornuft er trådt i baggrunden. Hvis man ser på de dejlige børn, der nyder at sidde i slyngen hos deres mødre, så bør det vel være anbefaling nok.

Jeg ser frem til den dag hvor det er så almindeligt at bære i slynger, at det vil være noget enhver sundhedsplejerske med stolthed kan anbefale og lægge navn til.

Anne-Louise Bertelsen

al@mamaslife.dk

..........................................................................................................
At bære sine børn.

Man har altid båret børn

I gennem tiderne har mennesket altid båret sine børn. Både for at transportere, men også som trøst og for at give omsorg.I mange kulturer er det stadig almindeligt at binde sit barn til kroppen og at bære børnene op til 3-4 års alderen. I Danmark virker det måske lidt voldsomt at bære et 3 års barn, men når man tænker lidt over det, ser man jo tit, at et halvstort barn sidder på armen hos sin mor eller far. Enten som trøst eller fordi de små ben er blevet trætte.

Bæreteknik

Det kan være meget tungt at slæbe rundt på sådan en lille purk, hvis man ikke har den rigtige teknik. Bæreteknik er noget af det, som mange kulturer er ved at have glemt, men der er stadig ældgamle traditioner, som vi kan lære af. Der er mange forskellige teknikker, men alle har det til fælles, at man binder barnet fast til sin overkrop, således at barnets vægt føles mindst mulig og at hænderne er fri til arbejde. Afhængig af praktiske ting som klima eller arbejde, har man udviklet forskellige bæreteknikker og "hjælpemidler". F.eks. har eskimoerne båret deres børn under tøjet for at dele kropsvarme. I Afrika og Sydamerika var det ikke nødvendigt, så her har man valgt tynde bomuldsklæder til at binde barnet fast til kroppen med.

At bære er praktisk

At bære har været mest af praktiske årsager, men undervejs har man opdaget, at der også fulgte en masse andre fordele med. Nærheden med det lille barn og den praktiske måde barnet kunne mades på, når det alligevel sad lige ved brystet gjorde, at arbejdet ikke behøvede at standse pga. en ammetår. Samtidig vidste man, hvor barnet var og at det var under moderens beskyttelse hele tiden. Der har også været småbørn hele tiden, så moderen har været nødt til at indrette sin tilværelse med et lille barn hængende hos sig.

Nærhed og tryghed

I dag er det ikke nødvendighed, der gør, at man bærer sit barn meget, men mere et ønske om nærhed og at give sit barn tryghed. Nogle børn er mere tryghedssøgende end andre og vil have et større behov for at sidde hos sine forældre. Lytter man til sine børns behov, får man rolige og trygge børn. De lærer, at de kan stole på, at deres voksne prøver at forstå og opfylde deres behov. Dette udvikler en god selvtillid og en stor tillid til omgivelserne.